Oplevelser

Oplev Mosgaard Whisky

Mosgaard Whisky blev etableret på en gammel gård i Oure tilbage i 2015. Den gamle hestestald blev renoveret og indrettet til destilleri, med traditionelle kobber pot stills designet af Jes Mosgaard. I forlængelse af hestestalden ligger grisestalden, der i dag er indrettet til butik og smagerum. Gården rummer også et lille og stort fadlager, hvor duften fra mange års whisky spreder sig.

Mosgaard Whisky er startet med en passion for håndværk og traditioner, blandet med en analytisk og videnskabelig tilgang til destilleringskunsten.

Vi arbejder konstant på at optimere vores produktion og forbedre vores produkter. En af måderne vi opnår det på er at være inddragende og åben om vores produktion. Vi elsker når vores besøgende kommer med spørgsmål og nye perspektiver på whisky. Derfor er det vigtigt for os at invitere jer indenfor hos Mosgaard Whisky.