Fadlagring og tapning

skrevet af Jes Mosgaard den

Hvad betyder fadlagringen for din whiskysmagning?

Sidste del af processen i whiskyfremstilling, og noget af det vigtigste for at ende med en fantastisk whiskysmagning. Er fadlagring og til sidst tapning. 

·      Dyrkning af kornet

·      Maltning af kornet

·      Brygning

·      Gæring

·      Destillering

·      Fadlagring

·      Tapning

Dette er blogindlæg 4 ud af 4, der omhandler Dansk whisky, og whisky produktionen. Vil du læse de andre blogs kan du finde dem her 

Fadlagring 

Størstedelen af smagen i whisky kommer gennem fadlagringen og der sker flere forskellige ændringer af den rene alkohol "New Spirit" som lægges på fad. Vi bruger udelukkende egetræsfade som er det historisk mest brugte fad til whisky produktion af flere årsager. Egetræ er meget modstandsdygtigt overfor nedbrydning af alkohol, så fadet kan ligge i mange år - og så har egetræ en smagsprofil der er meget klædelig for det færdige produkt. Egetræ består for størstedelen af cellulose, hemicellulose og lignin - det sidste er det naturlige bindemiddel der holder fibrene sammen. Lignin nedbrydes af alkoholen til vanillin – det smagsstof vi kender fra vanilje, og er et af de ca. 500 smagsstoffer der i dag er identificeret i whisky og som udtrækkes af træet når det langsomt nedbrydes af alkohol. 

Typisk er whiskyfade også gamle fade med historie, dvs. fade der har været brugt til lagring af andre typer alkohol først, hvormed smag fra disse blander sig med smagen fra egetræet. 

Vi ombygger de fleste af vores fade fra gamle Bourbon, Portvin og Sherry fade til mindre 50 liters fade, som er det primære fad vi bruger i vores første lagring af whisky, og som ender med en lækker whiskysmagning. 

Mindre fade som f.eks. vores 50 liters fade, modner hurtigere end et større typisk 200-250 liters fad, og på bare 3-4 år modner det svarende til ca. 12 år i et stort fad – smagsprofilen bliver skævvredet mod det mere sødmefulde, men vigtigst af alt bliver de frugtnoter vi arbejder på at få frem i brygningen og destilleringen bevaret.

Ved brug af forskellige typer fade kan man lave forskellige smagsvarianter på den samme new spirit - det kan være Oloroso cask matured, PX cask finish, Port cask matured osv. mulighederne er mange, og giver spændende og meget forskellige produkter til din whiskysmagning. Se udvalget af vores whiskyer her

Under modningen ilter whiskyen også langsomt gennem fadet, og bliver rundere og blødere - en uundgåelig og nødvendig proces som også gør at noget af fadets indhold også fordamper ud i luften i fadlagret, dette kaldes "englenes andel" og giver en fortættet og dejlig duft omkring fadene.

Netop denne ekstra del af modningen der foregår som en langsom iltning, er vigtig for kompleksiteten i den færdige whisky. Derfor lagres Mosgaard Whiskyer to gange, først til fuld modnet i små 50 liters fade – som efter modning samles på store fade, hvor de ligger yderligere i 1-2 års tid, og primært ilter, og får yderligere kompleksitet i smagen. 

Til en god whiskysmagning høre sig også de rette whiskyglas og tilbehør sig til som kan købes her 

Tapning

Under modning i fadene overvåges den kommende whisky for at finde ud af hvornår den er ”moden” og når whiskyen er klar til tapning, skal man overveje hvilken styrke det skal ske ved, alt denne sker selvfølgelig over en whiskysmagning. 

For de fleste whiskytypers vedkommende kan der være specielle alkoholstyrker der giver sig udtryk i specielle smags- og duftnoter. Derfor vil man typisk fra destillerier vælge at tilsætte lidt vand efter lagring for at bringe det smagsudtryk frem i whiskyen man gerne vil præsentere, i sin whiskysmagning. 

Det er ikke unormalt at en whisky kan åbne sig ved en speciel alkoholprocent, og lukke sig smagsmæssigt ved andre. Derfor er det ”master blenderens” opgave at finde den optimale alkoholprocent der kan vise det som destilleriet gerne vil med den specifikke whisky.

Hvis en Whisky derfor er flasket ved en lavere styrke end ”cask strength” skal man derfor stole på at master blenderen har valgt netop denne styrke for at give en specifik oplevelse til din egen whiskysmagning. 

Mosgaard Palo Cortado Whisky er flasket ved netop 53% ABV for at kunne sætte fokus på bitre orange noter, citrongræs og kakaonoter som vi finder charmerende. Hvis man vander den ned til 50% mister den alt, og kommer tilbage med mere mørke noter omkring 48%, så et helt andet udtryk. Så hvis master blenderen har gjort sit arbejde rigtigt skal man drikke whiskyen ved den styrke den har fra destilleriet – men måske give den et par dråber vand for at åbne den op i glasset.

Tag til en af vores rundvisninger i destilleriet for at høre meget mere omkring whiskyfremstilling, og slut af med en lækker whiskysmagning.