Danish trading conditions

Salgs- og leveringsbetingelser

Mosgaard Whisky ApS, Tanghavevej 43, 5883 Oure, DK, CVR: DK37217867 Tlf.: +45 2085 3588 Mail: info@mosgaardwhisky.dk

​The following trading and delivery conditions are valid for delivery in Denmark from Mosgaard Whisky webshop for sales to private persons, currently Mosgaard Whisky does not deliver outside Denmark to private persons so the trading conditions are not translated. If you as a private person wants to purchase Mosgaard Whisky products out of Denmark please contact us directly.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for leverancer i Danmark fra Mosgaard Whisky's webshop ved salg til private. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Mosgaard Whisky.

Hvis der findes produktbeskrivelser og vejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Mosgaard Whisky. Ønsker du yderligere oplysninger eller rådgivning fra vores side, er denne af vejledende art. Mosgaard Whisky produkter er underlagt lovgivningen på alkoholområdet og reglerne følger af lov-bekendtgørelsen om forbud mod salg af spiritus til personer under 18 år. I tilfælde af tvivl omkring kundens alder forbeholder Mosgaard Whisky sig retten til at udbede gyldig legitimation.

Levering af varer fra Mosgaard Whisky anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger afhentes eller sendes med GLS i Danmark, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og Mosgaard Whisky. Dette betyder, at varerne sendes indenfor 2-3 hverdage efter modtaget ordre. Levering vælges af køber ved købet og leveringstiden kan derfor være forskellig afhængig af valgt forsendelsesmetode men vil normalt være 1-2 hverdage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges.

Risikoen for varer bestilt i Mosgaard Whisky webshop overgår til køber ved leveringstidspunktet. Er varen blevet beskadiget eller forringet ved forsendelsen bevarer køber sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra købers side. Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage. Ved åbning af flasker bortfalder fortrydelsesretten.

Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Mosgaard Whisky skal påberåbes indenfor 14 dage efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Fejlen rapporteres til Mosgaard Whisky via mail adresse.

Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode Mosgaard Whisky har stillet dig i udsigt. Du kan som forbruger vælge om varen skal repareres eller byttes hvis det er muligt at bytte til en tilsvarende vare.

Mosgaard Whisky yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varen. Fortryder du købet, skal Mosgaard Whisky underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde. Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette er også gældende for den emballage og de infoskilte, der er på varen. Varer med forsegling skal derfor leveres tilbage med ubrudt forsegling. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til GLS, eller ved at returnere varen på den angivne adresse.

Ingen personlige oplysninger der registreres på sitet, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Mosgaard Whisky. I forbindelse med elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem YourPay

I Mosgaard Whiskys webshop har du mulighed for at betale med Dankort, Visa og Mastercard. Alle priser i Mosgaard Whiskys webshop er inkl. moms, men ekskl. porto/fragt til valgt adresse i Danmark